Toiletkassetten tømmes uden for forteltet

Hobby opfandt i sin tid kassette-systemet, som sikrer en nem og hygiejnisk tømning af toilettet. Men campisternes modtagelse af systemet kom til at betyde, at Hobby ændrede på sin oprindelige løsning.

Toilet i campingvognen er en bekvemmelighed, som campister nu til dags nødig vil undvære. I løbet af dagen kan man klare sig foruden, men til en tissetur om natten …

Kassette-systemet gjorde det let at tømme toilettet, uden at man behøver synes det er ulækkert, og efterfølgende har alle campingvognproducenter eftergjort Hobbys løsning.

Forskellige design

Men Hobby blev gjort opmærksom på, at nogle af campisterne stadig var lidt misfornøjede. På grund af sit fokus på at skabe optimal balance i vognen, som giver de bedste køreegenskaber, placerede Hobby som oftest sine toiletter i højre side af vognen i forhold til køreretningen. Derfor sad kassetten også i højre side, så du står inde i forteltet, når du skal tømme den.

En del kunder brød sig ikke om denne løsning, og det kunne Hobby ikke sidde overhørig. Derfor er campingvognene blevet designet i forskellige modeller, hvor der er mulighed for at have klappen til kassetten uden for forteltet.

Gode køreegenskaber

Fordi kassetterne fungerer så enkelt og effektivt, er der ikke nogen særlig hygiejnisk gevinst ved at fjerne kassetten uden for forteltet. Men hvis du alligevel synes, det er rarere, kan du glæde dig over, at de fleste Hobby-vogne i dag har kassettetoilet-lågen uden for forteltet. Du kan se listen her nedenfor.

Og vær sikker på, at Hobbys campingvogne har bevaret deres gode køreegenskaber, selvom der er blevet flyttet rundt med toilettet.

 

Hobby-vogne med toiletkassette uden for forteltet: