Mest solgte campingvogn i 2017

To enkeltsenge eller en af de største senge, man kan forestille sig i en campingvogn? I De Luxe Edition 495 UL har du begge muligheder – måske er det årsagen til, at det blev Hobbys mest solgte campingvogn i 2017.

Campingvogne med enkeltsenge har været en af de store ting i branchen i de senere år. Så på den baggrund er det ikke overraskende, at Hobbys topsælger i 2017 blev netop sådan en model.
2,3 meter brede De Luxe Edition 495 UL blev markedsført i en kampagneudgave, som ud over alle de almindelige fordele – bl.a. springmadrasser og 150 liters Super Slim Tower køleskab – havde installeret tv-holder, sengeudvidelse og gulvtemperering.

Vognen var også opvejet til 1750 kg.

Gulvtemperering og sengeudvidelse

Måske ligger noget af nøglen til succesen i, at 495 UL er så alsidig. Med gulvtemperering har du optimeret indeklimaet og komforten, hvad enten du camperer om sommeren eller om vinteren.

Kampagneudgaven havde installeret tv-holder,
sengeudvidelse og gulvtemperering

Med sengeudvidelsen bliver de to enkeltsenge også hurtigt forvandlet til en dobbeltseng, som fylder hele den ene ende af campingvognen. Man bestemmer jo selv, om man folder sengen sammen hver morgen, eller om man vælger at have soveværelses i den ene ende af vognen.

Som de siger hos Hobby: Schön war’s – noch schöner wird es! Det var dejligt – og det bliver endnu bedre!

Kig nærmere på 495 UL på Hobbys website