Less is more – meget, meget mere! - Den Gode Ferie

Less is more – meget, meget mere!

Den ultimative campingfrihed opnår du på farten – et nyt sted at overnatte hver eller hver anden nat. Campingvognen skal være let, have gode køreegenskaber og være fuld af alle de ting, du får brug for.

Når du er typen, som ikke er tilfreds med halve løsninger …. så er du måske allerede ejer af en Hobby campingvogn. Og så ved du, at din vogn er fuld af alt det udstyr, der koster ekstra andre steder.

Sådan er det også med den nye Ontour, som i 2018 har fået en opfriskende tur på designernes tegnebord og bl.a. har fået de lyse nuancer, der har vundet stor popularitet i andre Hobby-modeller.

 

Lyst og nordisk interiør

I Norden holder vi af, at vores indemiljøer er præget af lyse nuancer, der giver er perfekt samspil med det naturlige lys udefra. Det gælder naturligvis både hjemme i dagligstuen og på ferie i campingvognen. Elementer, vægge og hynder i 2018-udgaven af Ontour er holdt i hvid og lysegrå, og dermed virker vognen endnu mere indbydende og rummelig, end den tidligere har gjort.

Samtidig har vognen naturligvis masser af standardudstyr, som betyder, at du er klar til at køre ud i det blå, samme dag som du henter den hos forhandleren.

Ontour er den ideelle løsning for det særligt eventyrlystne, modne par, eller for unge familier med små eller ingen børn – og som elsker at komme på langfart for at se nye steder i ferien og i fridagene.

Sikkerhed på langtur

Netop egenskaben til at køre derudad uden bekymringer er karakteristisk for Ontour.

Bredden på 2,2 meter er gældende for alle de fire forskellige grundrids, og den vægtoptimerede vogn kan spændes efter køretøjer i næsten alle størrelser. Ontour er præget af stor sikkerhed på vejen og derfor er den behagelig at køre med, uanset om du har en bil med stor eller lille trækkraft.

Hobby Ontour er indbegrebet af mottoet ”Less is more” – og med en Ontour er du på kurs imod meget, meget mere camping.