Hobby er klar med 50 års-jubilæumspakke

Hobby kan i 2017 fejre 50 års jubilæum. Derfor får du nu ekstraudstyr til en værdi af 80.000 kroner, når du køber en af de tre jubilæumsmodeller fra Excellent-serien – for en merpris af blot 40.000 kroner.

 

Du får en komplet ekstrapakke inkluderet i jubilæumsprisen på tre campingvogne fra Excellent-serien. Du får så meget ekstraudstyr med, at du stort set kan køre på ferie, det øjeblik du forlader forhandleren.

Spækket med ekstradetaljer

Som standard er alle jubilæumsvognene udstyret med blandt andet Super Slim Tower køleskab på 150 l og ”onsdags-udtrækket”, som kan lave to enkeltsenge om til en stor kingsize seng.

Ud over det kvalitetssikre faste interiør byder Hobby jubilæumsmodellerne på mange nye detaljer. Blandt andet pryder Hobbys 50 år jubilæumslogo campingvognens yderside. For at fuldende designet matcher fælgene jubilæumslogoet med sølvfarvet legering.

Til de solrige morgener kan du benytte dig af en Omnistor tagmonteret markise, og når mørket falder på kan du trække den integrerede myggenetdør for.

Top-tunet ny teknologi

Den nye jubilæumspakke byder også på en række elektroniske enheder, som normalt skal tilkøbes.

Du får et TFT-kontrolpanel baseret på Hobbys CI BUS system. Og via Hobby Connect kan du styre enheder og indbygget teknologi i campingvognen ved hjælp af en app på din smartphone eller tablet. App’en hedder MyHobby og kan downloades i såvel App Store som Google Play

 

Når telefonen skal oplades, er der et dobbelt USB stik til rådighed. Sidst men ikke mindst er der også installeret et satellitsystem fra Kathrein og monteret en mover (Easy Drive 1.8).

Så er du ude efter at få meget for pengene, er en vogn fra Excellent et godt bud.