Camping af den fineste karat - Den Gode Ferie

Camping af den fineste karat

Kolde tæer kan hurtigt ødelægge den gode stemning – selv på den lækreste campingplads. Med vandbåren gulvvarme i vognen holder du humøret intakt selv på camping i ydersæsonen.

Luksus, kalder du det? Ja, måske har du ret; vandbåren gulvvarme hæver standarden på din campingferie til et meget behageligt niveau. Nogle ville kalde det forkælelse.

ALDE vandbåren gulvvarme kører i sit eget, separate system, som får sin energi fra ALDE centralvarmen. I kraft af disse to karakteristika – det separate og det vandbårne – fungerer gulvvarmen meget effektivt. Det virker på den måde, at du vælger en temperatur. Systemet slår fra, når temperaturen i gulvet er nået – og slår til igen, når temperaturen er under det ønskede.

I kombination med ALDE centralvarme sikrer det dig en vogn, som er behagelig at opholde sig i på alle tider af døgnet. Slut med at lide, hvis I bliver ramt af den lunefulde danske sommer. Slut med at fortryde, at I tog afsted i påske- eller efterårsferien.

 

Find den rette Fendt

ALDE centralvarme og vandbåren gulvvarme lader sig ikke eftermontere, så for at få denne bekvemmelighed skal du finde en model, der har løsningen fabriksmonteret.

Det bedste eksempel er formentlig Fendt Saphir, hvor ALDE centralvarme og vandbåren gulvvarme er standardudstyr i 700 SGFW og 700 SFDW.

Begge modeller, som er nydesignede grundrids til sæsonen 2018, er fantastiske fastliggervogne, og de er begge kendetegnet ved det store toilet/baderum, som er placeret i bagenden af vognen. Indretningen får vognen til at føles som et lille hotelværelse – bortset fra, at du har mange flere muligheder i sin campingvogn, end du nogensinde ville have på hotel.

Se nærmere på Saphir 700 SGFW og 700 SFDW på Fendts website