Aircondition hitter i år

Der er ikke noget som et åbent hus, der kan give et fint indblik i, hvad tendenserne bliver i 2017.

Hos KG Camping i Kolding var det især aircondition til campingturene sydpå, der i den grad hittede på det netop overståede åbent hus arrangement for Hobby forhandlere.

“Når turen går sydpå, gider folk ikke ligge og svede i campingvognen. Så vi anser aircondition for nok den største trend i 2017” siger salgsdirektør Tom Gravgaard, KG Camping.

En anden trend er fx Isabellas tøjserie inden for bl.a. overtøj og gummistøvler. Særligt gummistøvler blev der handlet rigtigt mange af i løbet af weekendens åbne hus.

En tredje trend er lufttelte, som er små deltelte, der pustes op og helt erstatter de traditionelle stænger.